Om idékvinderne
Vi mødte hinanden første gang i august 1996 på første dag af jurastudiet. Vi har været stjerne-veninder lige siden.
Selvom vi begge er uddannede jurister, har vi levet vidt forskellige liv, og vores ekspertiser komplementerer hinanden.
Vi har begge boet mange år i udlandet. Lucy Lee har bl.a. boet i Nigeria, Alaska, Holland, Sverige og Tyrkiet. Signe Fjord har bl.a. boet i Australien, Frankrig og Holland.
Sammen favner vi meget bredt både på erfaringer og kompetencer. Vi plejer at sige, at vi dækker alt fra cykelsko til stilletter!
Vi er begge selvstændig erhvervsdrivende. Signe Fjord er coach og terapeut. Lucy Lee er strategiekspert og er selvstændig erhvervsdrivende specialiseret indenfor projektledelse og strategi.
Sammen driver vi også Forlaget Inspire.
Fra Godt til Fantastisk er vores fælles projekt, hvor vi er gået sammen for at dele ud af vores talrige erfaringer, redskaber og metoder for at inspirere og motivere andre til at leve et for dem fantastisk liv.
Fordi alle fortjener et fantastisk liv!